Hvad koster en tatovering

I dag skal vi snakke om hvordan man hvad en tatovering koster?

“Hej, hvad koster en tatovering?”

Det er typisk den reaktion vi tatovører har, når vi bliver mødt med det spørgsmål. For os så svare det til at spørge hvad et hus koster, hvor dybt et hul er eller hvor lang en snor er. Det er et umuligt spørgsmål at svare på uden at vide lidt mere om projektet.

Nogen spørger så om timeprisen, hvilket heller ikke hjælper meget. Timeprisen siger nemlig intet om hvor hurtig artisten arbejder, og derfor intet om hvor dyr en tatovering du ender med i sidste ende.

En tatovør til 500kr i timen kan fx være mere en dobbelt så lang tid om det, som han der tager 1000kr i timen. Så selvom han virker billig ender det med at blive dyre.

Så når du skriver til en tatovør, så prøv at være så specifik . Forklar hvad du gerne vil have, placering på kroppen og en ca størrelse. Typisk kan man dog sige at en gennemsnittelig pris er 1000kr i timen – et fullsleeve vil normalt lande et sted mellem 30-40.000kr.

Vi har snakket om det før, men vi tager den lige igen: Udvælg den artist nøje på det arbejde de har lavet, ikke prisen. Tatoveringer er ikke det rigtige sted at spare penge, så hvis din yndlings artist koster mere end hvad du har råd til, så spar lidt mere op. Om 10 år vil du gå mere op i om du fik en pæn tatovering, ikke om du sparede et par tusinde kroner.

Jeg håber det gjorde dig lidt klogere på hvordan man bære sig ad med at spørge om en pris. Hvis du har nogle yderligere spørgsmål til processen, så tøv endelig ikke med at skrive et spørgsmål i kommentarfeltet eller i en besked. Måske sidder der en anden med det samme spørgsmål.

OG hvis du godt kan lide den her slags indlæg, så giv den lige et like, så jeg fortsat ved om jeg skal lave mere af den her slags.

Mit navn er Alex Elax – hav det godt til næste gang! Hej!

 

Del :

Facebook
LinkedIn
Email